tirsdag den 6. december 2011

Grafiske filformater

Grafiske filformater

Hvad er et filformat?
Når du gemmer en fil (et dokument) i MS Word har du sikkert lagt mærke til, at Word ”automatisk” døber filen .doc (eller .docx) til efternavn. Dette er Word’s eget filformat, som er afgørende for, om filen kan åbnes igen i MS Word.

Når man arbejder med billeder, kan de gemmes i mange forskellige grafiske filformater. Da MS Word og PowerPoint (og internettet) ikke kan læse alle disse grafiske filformater og da nogle af formaterne er for  tunge at bruge, når billeder skal transporteres på internettet, er det nødvendigt at have lidt viden om, hvad de forskellige filformater er gode til.

Eksempel på grafiske filformater
Hvis du har et digitalt kamera, har du sikkert lagt mærke til, at du (ofte) kan stille kameraet til at gemme i f.eks. .jpeg og tiff. som er grafiske filformater. Hvis du har arbejdet i et fotobehandlingsprogram, har du også der mulighed for at gemme i forskellige formater. I det efterfølgende beskrives de mest almindelige grafiske filformater, samt hvad de bruges til:

.jpeg (jpg):
Filformat som komprimerer billedet, således at det ”fylder” mindre. Man kan ofte på kameraet eller i fotobehandlingsprogrammet indstille, hvilken kvalitet jpeg, man ønsker. Husk dog: Jo dårligere kvalitet jo dårligere billede.
Anvendelse: Egner sig til fotos. Filformatet kan bruges i Word og PowerPoint og på Internettet. Der er i det hele taget mange programmer, som kan læse dette format. Man siger, at det er et meget "kompatibelt" filformat. Da det desuden komprimerer billedfilen, er det fornuftigt at anvende i forbindelse med Internettet/transport på Internettet.

.gif:
Filformat som også komprimerer billedet, men da det kun kan gemme med 256 farver, egner det sig bedst til tegninger med rene farver. Man har desuden mulighed for at gemmen et billedet i .gif og bevare en gennemsigtig (transparent) baggrund. - det kan man ikke i jpeg. :gif bruges også ofte til små animationer, som skal lægges på Internettet. -altså også et format som kan bruges i mange programmer samt på internettet.

. tiff: Et filformat, som gemmer billeder i “høj” kvalitet. Hvis man vil have et rigtigt godt foto, er dette formatet. På grund af kvaliteten fylder det dog meget og egner sig ikke til brug i Word og PowerPoint samt internet. - Og formatet kan slet ikke læses af f.eks. internetbrowseren (kan ikke bruges på internettet). Hvis et billede skal trykkes i trykkeri vil det være fornuftigt at bruge dette format.

.psp:  PaintShopPros filformat. Et format af “høj” kvalitet, som desuden kan gemme billedet i lag. Kan ikke bruges i PowerPoint og Word. ”Fylder” meget.

.pdn: PaintNets eget filformat.

Man altid først gemme i programmets eget filformat (lige gyldigt om man arbejder med lyd, billeder eller video). Det er det format, som bevarer redigeringsmulighederne i programmet og er således originalversionen, hvis du vil arbejde videre med billedet. - Men ikke alle filformater kan bruges på nettet. Når det handler om  billeder, er de mest anvendte .jpeg(jpg) og .gif. derfor gemmes billedet også i f.eks. jpeg (jpg) og det er dette billede som bruges på nettet og ander programmer.

For mere information om grafikformater se f.eks. Wikipedia om grafiske filformater

Og her er en Youtube vidoe om grafiske filformater:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar